Køb din bog
Af Charlotte Bøving
Køb dit eksemplar
Betal via Mobilepay – 880759
– Husk dit navn, adresse og hvilken bog du ønsker at købe.
– Så snart du har overført og betalt for den bog du ønsker, sender vi et eksemplar din vej, hurtigst muligt.

Lev – Forstå overvægten
Hun er kendt som den læge, der både i sin praksis og på TV (DR’s Lægen flytter ind) kæmper imod overvægten i de danske familier. Charlotte har hjulpet mange danskere – store som, små – til et nyt liv uden overvægt ved at give dem et kærligt wakeup-call.
Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer.
At kvitte overvægten handler ikke kun om at holde op med at kværne flødeboller og chips og lette sig fra sofaen. Det handler om at indse, at der ofte bag overvægten er nogle mekanismer og følelser, som man kan arbejde med og slippe fri af og dermed omlægge livet.
Charlotte giver et kærligt puf videre til et liv i kropslig balance, hvor win-win er, at når overvægten forsvinder, bliver man også et gladere menneske. Bogen er bygget op om erfaring, råd, tips og tricks.
Lev – Styr vreden
Hele Danmarks læge – kendt fra DR’s Lægen flytter ind – trækker på egne erfaringer fra opvæksten med en psykopatisk far og sit virke som læge, når hun giver gode råd og skaber forståelse for den vrede, fysisk såvel som psykisk, som mange ligger under for i en presset tid. Vredeshåndtering er et fokusemne i dag. Med bogen viser forfatteren en vej ud af et liv domineret af negative følelser.
Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer.
Vreden har vi alle i os. Den er en naturlig del af følelsesregisteret.
Hos Charlotte Bøving har den altid haft for fremtrædende en plads. Engang troede hun, at målet var at slippe af med den. Men sådan er det ikke. Det er ikke muligt at ændre personlighed. Vreden er i og med hende alle dage.
Men hun har lært at mærke den, styre den, bruge den fornuftigt og ikke lade sig overrumple af den. For at få det bedste fra vreden, kræver det først og fremmest en erkendelse af, at den er der, men også hvorfor. Dernæst skal man være villig til at arbejde med den.


Jeg lever med en udløbsdato
Læge og livsstilseksperten Charlotte Bøving, kendt fra DR-programmerne ’Lægen flytter ind’ og ‘Organer for livet’, har uhelbredelig kræft. En diagnose, der sætter tingene i perspektiv og gør det vigtigt at få sagt, hvad der skal siges, mens tid er.
I “Jeg lever med en udløbsdato” får man råt for usødet beretningen om Charlottes op- og nedture i livet: om at vokse op med vold i hjemmet, have en psykopatisk far, være mobbeoffer, finde sin identitet som kvinde og på toppen af karrieren skulle se en kræftdiagnose i øjnene – og acceptere den.
De barske oplevelser er dem, hun trækker på og sætter i spil i mødet med sine patienter og medmennesker – og sin egen sårbarhed. Det er dem, der gør hende til den kontante, direkte og omsorgsfulde læge, vi kender.
Det er også dem, der gør, at hun som dødeligt syg ikke taber fodfæste. Mange vælter, når de får en diagnose eller har modgang i livet. Charlotte vil gerne inspirere til det modsatte. Hun opfordrer os til at leve, mens vi kan!
Har du spørgsmål?
Kontakt information
Åbningstider
Mandag 08:00 – 16:00
Tirsdag 08:00 – 16:00
Onsdag 08:00 – 16:00
Torsdag 08:00 – 16:00
Fredag 08:00 – 16:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket